Markedskommentar januar: Centralbankerne er mere tålmodige end markedet!

• Januar måned gav afkast på ml. +1,0% til +1,9% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
   
• Januar måned gav afkast på ml. +0,5% til +2,1% i vores Fundmarket afdelinger.
   
• Januar måned gav et afkast på +3,3% i vores afdeling Afkast+.
   
• Aktier er blevet dyrere ift. både indtjening og obligationer. Obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer.
   
• Som led i vores løbende porteføljepleje er vi fortsat neutrale på rentefølsomheden, mens dollarkursen og renteniveauet og -strukturen gør, at vi foretrækker korte danske og europæiske obligationer herunder 5%’s realkreditobligationer frem for lange amerikanske obligationer. I forbindelse med rebalancering reducerer vi lidt i amerikanske aktier.
   
• Inflationen rammer laveste niveau i over to år i både USA og Europa og kerneinflationen falder også.
   
• Centralbankerne er endnu ikke helt i mål mht. inflationsbekæmpelsen, og de første rentenedsættelser forventes derfor først til juni.
   
• Du kan nu indbetale op til 135.900 kr. på en aktiesparekonto samlet.
   
• Vores afkaststatistikker indeholder nu løbende 5 års afkast for vores afdelinger (for dem der har min. 5 års historik).

 Fokuspunkter i februar:

– Inflationsudviklingen herunder kerneinflationen.
– Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED og den japanske centralbank.
– Virksomhedernes indtjening for Q4 og forventninger og udviklingen på arbejdsmarkedet herunder løndannelsen.

Inflationen er fortsat faldende, men den er endnu ikke nået helt tæt på eller under de 2%, som er centralbankerne målsætning. Derfor er det for tidligt for centralbankerne at erklære sejr over inflationen. Centralbankerne er dog fortrøstningsfulde ift. at få inflationen ned. Det går bare endnu ikke så godt, at de kan levere den første rentenedsættelse. Fordi centralbankerne har haft seks måneder, hvor inflationen har udviklet sig gunstigt, er det for centralbankerne ikke ensbetydende med, at det vil forsætte sådan. Her er det specielt det stramme og stærke arbejdsmarked, der er en udfordring ift. lønudviklingen. Der er stadig masser af risici, som centralbankerne må forholde sig til, før de kan drage nogen håndfaste konklusioner omkring inflationsudviklingen. Centralbankerne vil have en længere periode med gode inflationsdata og en større overbevisning om, at inflationen er på rette kurs, hvorved rentenedsættelser til juni i både Eurozonen og USA virker mest sandsynligt.
 
Når investorerne løber for hurtigt og forventer for store rentenedsættelser, kan det spænde ben for centralbankerne, som forsøger at bekæmpe inflationspresset. Forventningen om store rentenedsættelser har nemlig udløst store rentefald i slutningen af 2023. Disse rentefald, som lemper de finansielle betingelser i økonomien og potentielt øger investerings- og forbrugslysten i økonomien, hvilket så kan øge inflationspresset. Det er med til at fremme centralbankernes tålmodighed mht. rentenedsættelser.
 
Der er flere modsatrettede kræfter på spil mht. udviklingen i de længere renter. Lavere økonomisk vækst, længere levetid og øget opsparing blandt verdens befolkning er faktorer, der trækker de længere renter ned. Omvendt giver den ældre demografi og lavere fertilitet et strammere arbejdsmarked med en mindre arbejdsstyrke, der kan trække løninflationen og de længere renter op. De længere renter bliver også trukket op af en øget gældsætning, der øger investorernes krav til risikopræmie og højere afkast på de længere obligationer.
 
Økonomien i USA ser stadig bomstærk ud med flotte væksttal og lav arbejdsløshed, mens Europa står lidt i stampe og stilstand. Hvis man ser på andre inflationsmål i USA som f.eks. Truflation og Nowcast, kunne noget tyde på, at vi allerede er under eller meget tæt på 2%. Derfor tegner der sig lidt af et Goldilocks-scenarie i USA med pæn vækst og lav inflation, hvilket vil kunne understøtte alle aktivklasser fremadrettet.
Den geopolitiske uro er fortsat et tema. Krisen i det Røde Hav har gjort fragtraterne dyrere og trukket olieprisen lidt op. Men indtil videre ser den ikke ud til i større omfang at påvirke inflationsudsigterne.

Værdiansættelse af aktier og obligationer

Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er blevet lidt dyrere i den sidste måned pga. aktiestigninger. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 21,1 mod 20,6 i slutningen af sidste måned, hvilke er over det historiske niveau. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:

Generelt er globale aktier blevet lidt dyrere i januar måned om end justeringerne i de enkelte regioner er meget marginale. Der er fortsat indregnet et stort potentiale i specielt de amerikanske techaktier. Man skal stadig ikke lade sig ”snyde” af den billige prissætning i danske aktier, da det skyldes Mærsks monsterregnskab for 2022. Denne ”støj” har været en del af statistikkerne i hele 2023 og forventes først at være ud af statistikkerne i næste måned.

Videre ser vi som altid på prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne E/P) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er blevet dyrere relativt til obligationer, da forskellen er 0,81% mod 0,99% i sidste måned. Den lave risikopræmie på aktier ift. obligationer er blot med til at understreger, at obligationer fremstår attraktive i øjeblikket, selv efter den seneste periodes rentefald. Man kan godt argumentere for, at kreditkvalitet af de amerikanske statsobligationer er blevet forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere risikopræmie for amerikanske statsobligationer, hvorved indsnævringen af Yield Gap’et er helt naturligt. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%.

Sådan læses grafen:

Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.

Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.

Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.

Afkaststatistikker (i DKK)

Historisk akkumuleret udvikling i Optimal Invests afdelinger (i DKK)

Vi kom fornuftigt fra land i 2024 med svagt stigende aktier og renter og med en stærkere dollar, da udsigten til rentenedsættelser blev rykket lidt længere ud i horisonten. Emerging Markets aktier fortsatte deres dårlige performance trukket ned af både Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien. Vi har nu introduceret løbende 5 års afkast for vores afdelinger, hvor det er muligt. I de seneste 5 år er aktieinvestorer blevet kompenseret rigtigt godt ift. den øgede risiko. Når vi ser på prissætningen af aktier og obligationer og Yield Gap’et, kunne noget tyde på, at obligationsinvestorerne fremadrettet står et bedre sted relativt til aktier, da risikopræmien på aktier er historisk lav. Fortsættelse følger ….!!
 
Afkast+ fortsætter sin gode performance, og vi forventer at den vil blive understøttet af en større forskel positiv forskel mellem lange og korte renter.

Med venlig hilsen