Statusrapport medio februar 2025: ”Billige” Eurozone aktier præsterer endelig understøttet af fredsforhåbninger i Ukraine!
17. februar 2025

- Wealth Invest Optimal afdelingerne ændres med ml. -0,1% til +0,1% i første halvdel af februar.
- Afdelingerne under Fundmarket ændres med ml. -0,6% til +1,1% i første halvdel af februar.
- Afkast+ stiger med +0,4% i første halvdel af februar.
- Climate Transition Bonds stiger med +0,5% i første halvdel af februar.
- Bedst i analyse: Analysehuset Copenhagen Allocation Partner har kåret os til Danmarks bedste kapitalforvalter på balancerede investeringsforeninger (se skema sidst i nyhedsbrevet).
- Aktier er blevet billigere i prissætning ift. både indtjening og obligationer. Risikopræmien på aktier ift. obligationer er historisk lav og negativ, hvorved obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer. OECDs ledende indikatorer er i ekspansionsfasen, hvilket normalt er godt for aktiemarkedet.
- Europæiske, Emerging Markets og danske aktier trækker op, mens amerikanske aktier trækker ned bl.a. pga. en svagere dollar.
- Amerikansk økonomi fremstår stadig stærk, mens Europa og Kina halter efter. Inflationen er stagneret over 2% i specielt USA, hvorved antallet af forventede rentenedsættelser nu er mere eller mindre forsvundet. I Eurozonen og Danmark er der stadig forventninger om ca. 3 rentenedsættelser á 0,25% i 2025.




Med venlig hilsen