- Januar gav et afkast på ml. +1,4% til +3,2% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
- Januar gav et afkast på ml. -0,1% til +3,9% i vores Fundmarket afdelinger.
- Januar gav et afkast på +4,2%% i vores afdeling Afkast+. I 2024 blev fonden den 7. bedste fond på Nordnets platform kun overgået af fonde med amerikanske techaktier og amerikanske aktier.
- Januar gav et afkast på +0,6%% i vores afdeling Climate Transition Bonds. Afdelingen har også fået en særdeles stærk start de første 5 mdr. ift. sammenlignelige investeringer.
- De seneste 6 målbare år har givet et merafkast på 18% point ift. pensionssektoren.
- Nordnet har glædeligt åbnet for livrente, hvor du frit kan investere herunder i vores børsnoterede afdelinger.
- Aktier er uforandrede ift. indtjening og lidt dyrere ift. obligationer. Risikopræmien er fortsat negativ. Den fortsatte aktiestigning er derfor alt andet lige afhængig af rentefald og/eller indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler. Obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer. OECDs ledende indikatorer er i ekspansionsfasen, hvilket plejer at være en rigtig god fase for aktier.
- Europæiske, Pacific og, Emerging Markets aktier trak op i januar, sammen med Ejendomme og amerikanske og europæiske High Yield obligationer.
- Som led i vores løbende porteføljepleje er vi pt. neutrale i vores rentefølsomhed, der bibeholdes på et lavt til moderat niveau. Den stærke dollarkurs gør, at vi pt. foretrækker danske og europæiske obligationer fremfor amerikanske og Emerging Markets obligationer. Vi rebalancerer lidt ud af aktier og over i obligationer for at holde en rimelig fast aktivfordeling.
- FED er gået på pause, mens ECB har sænket den officielle renter for femte gang til nu 2,75%. Markedet forventer yderligere 3 rentenedsættelser i Eurozonen og Danmark i løbet af 2025. Den europæiske økonomi kunne godt bruge en saltvandsindsprøjtning via lavere og mere ekspansive renter.
Fokuspunkter:
– Inflationsudviklingen herunder kerneinflationen, den økonomiske vækst og tillidsindikatorer.
– Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED og den japanske centralbank.
– Virksomhedernes regnskaber for 4. kvartal.
– Trumps politiske udmeldinger.
– Geopolitiske risici og forsyningskæder.
Kinesiske AI chok og Trumps handelskrig!
Den generelle optimisme på bagkant af valget af Trump som USA’s præsident fortsatte i januar måned godt understøttet af gode væksttal, en god arbejdsmarkedsrapport og fornuftige tillidsindikatorer, hvor også Eurozonen begynder at se bedre ud. Den kinesiske AI model DeepSeek blev lanceret, og det sendte rystelser igennem flere af de amerikanske techaktier herunder Nvidia og Microsoft ved udsigten til, at kunstig intelligens kan skabes langt billigere end hidtil antaget med færre chips og mindre energiforbrug. Det kan potentielt styrke alle andre regioner end USA, der indtil videre har været meget dominerende på denne front.
Efter lukketid fredag lancerede Trump de første af de bebudede tariffer mod USA’s samhandelspartnere. Satserne var nok alt andet lige højere end forventet på Canada og Mexico, da de bliver pålagt en told på 25% (dog kun 10% på canadiske energiprodukter). Kina bliver pålagt 10% i straftold, hvilket nok er lavere end forventet. Trump vil adressere USA store handelsunderskud med straftold. Derudover vil han straffe de 3 lande for ikke at gøre nok for at stoppe ulovlige stoffer i at krydse grænserne. Der er ingen vindere i en handelskrig, der typisk øger inflationen og sænker væksten.
DeepSeek disrupter disruption
Sidste mandag sendte DeepSeek rystelser igennem de globale finansielle markeder, herunder de amerikanske techaktier, med lanceringen af en billige og energisvag AI model, der på mange punkter kan konkurrere med den kendte ChatGPT. DeepSeek må anses for at være en markant positiv udvikling, da det gør AI-modellerne bedre, hurtigere og meget billigere. Det betyder samtidig, at vi i højere grad kommer til at implementere og anvende AI til produktivitetsforbedringer. Det burde være positivt for aktiemarkederne måske lige med undtagelse af USA, da de nu bliver udfordret på AI tronen, hvorved USA’s ”bytteforhold” med resten af verden bliver forringet. Samlet kan det give en omfordeling af væksten fra USA til resten af verden.
Trumps handelskrig er startet
Sent fredag startede Trumps varslede handelskrig. I første omgang er det USA’s 3 største handelspartnere Canada, Mexico og Kina. Argumentationen består både af udjævning af unfair konkurrence og et værn mod import af stoffet fentanyl. Er det et forhandlingsudspil eller et vedvarende tiltag? Vi ved det ikke! Det var i hvert et af Trumps 4 vigtige punkter under valgkampen. De kan overordnet sammenfattes således:
De 4 grundpiller i Trumps politik: Trump = uforudsigelighed
- Skattelettelser 🔺 = Vækst
- Deregulering 🔺 = Vækst
- Immigration 🔻 = Inflation
- Straftold 🔻 = Inflation og mindre vækst
Samtidig har han lovet amerikanerne lavere leveomkostninger. Det harmonerer en toldkrig ikke så godt med. Den samlede effekt af hans politik er stadig svær at gennemskue, da der er mange modsatrettede effekter. Trump fokuserede i sin første præsidentperiode meget på aktiemarkedet og deeskalerede, hvis det faldt! Denne gang er han ikke på genvalg, men han har dog et eftermæle at tænke på. Trump giver meget uforudsigelighed, hvorved man igen fristes til at minde om, at ”Spredning er redning”.
EU skulle være de næste, der står for skud i Trumps handelskrig. I mange tilfælde opstår der nye alliancer og forsyningskæder, når nogle spiller hårdt ud. Globalisering ser ud til at gå mod en regionalisering i stedet for. Den bevægelse var allerede i gang efter corona og med de tiltagende geopolitiske risici.
Merafkast på 18% point ift. pensionssektoren på 6 år
Med et merafkast på ca.18% ift. pensionssektoren ruller vi videre. Pensionssektoren i Danmark er generelt tynget af højere omkostninger, Home Bias (mange danske aktier), valutaafdækning (det koster at afdække dollaren) og for mange illikvide alternativer.
Værdiansættelse af aktier og obligationer
Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er uforandret i løbet af den seneste måned. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 24,6 mod 24,6 i sidste måned. Det er over det historiske niveau. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:
| P/E: | Aktuelt | Ændring |
|---|---|---|
| Globalt: | 24,9 | 0,0 |
| Nordamerika: | 31,1 | -0,1 |
| Europa | 16,4 | +0,8 |
| Pacific: | 19,6 | +0,7 |
| Emerging Markets | 16,4 | -0,1 |
| Danmark | 17,6 | -0,4 |
Europa og Pacific, der har klaret sig godt kursmæssigt i januar, er blevet dyrere. De danske aktier har det stadig relativt svært og er blevet billigere. De handler med en uhørt historisk discount på 28% til globale aktier efter, at de i lang tid handlede med en præmie på 20%.
Videre ser vi som altid på prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne P/E) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er blevet lidt dyrere i prissætning ift. obligationer, da forskellen (risikopræmien) er -0,53% mod -0,48% i sidste måned, hvilket er historisk meget lavt. Den negative risikopræmie på aktier ift. obligationer er blot med til at understrege, at obligationer fremstår attraktive i øjeblikket.
Man kan stadig godt argumentere for, at kreditkvaliteten af de amerikanske statsobligationer er blevet forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere rente på amerikanske statsobligationer, hvilket medfører en helt naturlig indsnævring af Yield Gap’et. Samtidig fylder tech-aktier mere i indeksene, da der her er større forventninger til den fremtidige indtjening. Yield Gap’et kigger på den aktuelle prisning og indtjening og ikke på de fremtidige indtjeningsforventninger. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%. Aktiernes fortsatte fremgang er dog alt andet lige afhængige af rentefald og/eller indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler.
Sådan læses grafen:
Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.
Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.
Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.
Afkaststatistikker (i DKK)
Historisk udvikling i udvalgte Optimal Invest afdelinger (i DKK)
Aktier havde generelt en god måned. OECDs ledende indikatorer er i ekspansionsfasen dvs. tiltagende vækst over den normale vækstrate. De hidtidige regnskaber og nøgletal ser fornuftige ud. Vi må se, om den begyndende handelskrig vil ændre på det eller, om den bliver meget kortvarig. Danske aktier er stadig ikke inviteret med til festen. Efter Novos store nedtur ser udsigten til handelskrig ud til at ramme et lille stærkt eksportorienterede land som Danmark hårdt. Europa ser ud til at være i gang med et comeback, da prissætningen i Europa ser attraktiv ud. Obligationer havde en stille måned.
Vi laver løbende porteføljepleje og rebalancering i afdelingerne, så vi sikrer en konsistent aktivfordeling og risiko. Vi fastholder en lav til moderat renterisiko, da vi ikke er sikre på, at inflationen kommer til at falde foreløbig. Samtidig skal megen gæld finansieres. Renterne er ikke høje. De er nok bare kommet tilbage til mere normale niveauer.
Med venlig hilsen
