Markowitz
Markowitz fokuserede på risikospredning i porteføljer, og han viste, at investorer kunne reducere risikoen i deres porteføljer ved at vælge aktiver som ikke bevægede sig en til en med hinanden. Markowitz definerede herefter den efficiente rand, som er de porteføljekombinationer, der har de bedste forhold mellem forventet afkast og risiko.
I CAPM modellen kan markedsporteføljen herefter findes som tangentporteføljen. Det er denne markedsportefølje Optimal Invest i praksis etablerer ved hjælp af vores globale porteføljer. Disse porteføljer giver den bedste forudsætning for et optimeret risikojusteret afkast.
Markowitz og den efficiente rand
Harry Markowitz viste, at man kan optimere en portefølje ved at fokusere på samspillet mellem aktiver – ikke bare deres individuelle afkast. Gennem hans model beregnes tusindvis af porteføljekombinationer med forskellige risici og afkast. Blandt disse findes en række optimale porteføljer, som tilsammen danner “den efficiente rand”. Den repræsenterer de porteføljer, der giver det højest mulige forventede afkast for et givent risikoniveau. Alt under randen er suboptimalt – alt over er uopnåeligt. Modellen blev grundstenen i moderne porteføljeteori.
Læs om den efficiente rand
Hvem var Harry Markowitz?
Harry Markowitz var en amerikansk økonom og faderen til moderne porteføljeteori. I 1952 revolutionerede han investering med sin teori om, hvordan man optimerer afkast i forhold til risiko ved at sprede investeringer – kendt som diversificering. I stedet for at fokusere på enkelte aktiver viste han, hvordan den samlede porteføljes sammensætning er afgørende. Hans model resulterede i den såkaldte “efficiente rand”, hvor investorer opnår det højeste afkast for en given risiko. Markowitz’ arbejde blev belønnet med Nobelprisen i økonomi i 1990.
Hans forskning har haft enorm betydning for, hvordan både private og professionelle investerer i dag. Hos Optimal Invest bygger vi på netop disse principper i vores strategi
Start din investeringsrejse i dag!
Hos Optimal Invest finder du en enkel og solid løsning, der kan danne fundamentet for din portefølje. Få ro i maven med en investering, der passer til din risikoprofil – og byg videre derfra med fleksible muligheder, lave omkostninger og professionel ekspertise, der er til at forstå.
Tag en uforpligtende snak med os
Få et prisvindende investeringsforslag!
Forslaget tager udgangspunkt i vores investeringsforeninger, som har lave omkostninger og historisk har klaret sig godt.
Med forslaget får du også nyttige oplysninger, som du bør have i baghovedet, når du investerer.
Har du spørgsmål eller ønsker du at drøfte investeringsforslaget med os, så står vi klar:
Ofte stillede spørgsmål
En kerneinvestering er den stabile del af en investeringsportefølje, som typisk består af brede og billige indeksfonde eller obligationsfonde. Formålet er at give en solid base med lav risiko og bred risikospredning. Kernen skal sikre et langsigtet og stabilt afkast, uanset markedsudsving.
En satellit-investering er en mere aktiv og målrettet investering, der placeres uden for porteføljens kerne. Den bruges til at udnytte specifikke muligheder eller temaer – fx grøn energi, enkeltaktier eller særlige markeder. Satellitter kan øge afkastpotentialet, men indebærer ofte højere risiko og større udsving. Målet er at supplere den stabile kerne med ekstra afkastmuligheder.


