Ofte stillede spørgsmål

Spm. 1: Hvad sker der med mine penge, hvis I går konkurs?

Svar: Ingenting! Vi er investeringsrådgivere for investeringsforeningerne og har intet
fysisk med pengene at gøre. Det tager vores administrator Nykredit Portefølje
Administration sig af. De omdanner dine penge til investeringsbeviser, der opbevares
på dit eget depot i din bank. Hvis vores selskab Optimal Invest A/S skulle gå konkurs,
prøver administrator at finde en ny rådgiver eller sælge alle aktier og obligationer til
markedskurs og herefter returnere kontanterne til kunderne.
Med andre ord er værdien af dine penge udelukkende afhængig af kursudviklingen på
de aktier og obligationer, som vi investerer i.

Spm. 2: Hvordan kan jeg investere mine penge hos jer?

Svar: Det kræver kun, at du har et pensionsdepot eller et alm. værdipapirdepot i din
bank. Vores investeringsforeninger handles på Københavns Fondsbørs enten via
netbank eller din bankrådgiver.

Spm. 3: Hvilke opsparingsformer kan jeres investeringsforeninger bruges til?

Svar: De kan bruges til pensionsopsparing (rate- og kapitalpension og
aldersopsparing), frie midler, virksomhedsskatteordninger, holdingselskaber,
virksomheder og kapitalforvaltning.

Spm 4: Hvad er en investeringsforening?

Svar: En investeringsforening bringer folk, der vil investere, sammen. Foreningen
samler investorernes eller indskydernes penge i en pulje, som hver investor får en
forholdsmæssig ejerandel i. Pengene i puljen eller afdelingen, som det også kaldes,
investeres derefter i en række forskellige værdipapirer så som aktier eller obligationer.
Investorerne eller medlemmerne, som de også kaldes, i investeringsforeningens enkelte
afdelinger deler på den måde omkostningerne, tabene og avancerne fra investeringerne,
som afdelingen foretager.
De forskellige afdelinger har hver især i deres vedtægter defineret en række
investeringsobjekter, som afdelingen må sætte sine penge i. Det kan være aktier af
forskellig slags – inddelt efter sektorer eller efter geografiske tilhørsforhold. Det kan
også være obligationer af forskellig karakter – eksempelvis udenlandske eller danske
eller lange eller korte obligationer.

Der er en række fordele for dig ved at benytte investeringsforeninger

  1. Det kræver ikke store beløb at være med
  2. De er nemme at købe og sælge
  3. Investeringsforeningerne er under offentlig kontrol
  4. Professionel investering

Spm 5: Hvordan får jeg afkast?

Alle 3 afdelinger er akkumulerende, dvs. renter og udbytte bliver automatisk
geninvesteret. Derfor kommer afkast via kursstigninger!