- Marts gav et afkast på ml. -5,9% til -2,6% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
- Marts gav et afkast på ml. -7,5% til -0,2% i vores Fundmarket afdelinger.
- Marts gav et afkast på -8,0% i vores afdeling Afkast+.
- Marts gav et afkast på -0,6%% i vores afdeling Climate Transition Bonds.
- Aktier er blevet billigere ift. både indtjening og obligationer pga. lavere aktiekurser. Risikopræmien er steget, men er fortsat lav.
- Amerikanske og danske aktier trak meget ned og alle aktieregioner og ejendomme blev ramt. Obligationer i dollar og Emerging Markets valutaer trak også ned, mens danske og europæiske obligationer i mindre omfang blev ramt af det tyske rentechok og deres store vækstpakke.
- Flere banker er allerede gået på nulrente på deres indlånskonti. Så likvider, der ikke skal bruges her og nu, kan investeres med lav risiko i f.eks. Optimal Stabil, Climate Transition Bonds eller Fundmarket – Optimal Danske obligationer for at sikre og forbedre din købekraft ved et forventet årligt afkast på 4-5% p.a.
- Som led i vores løbende porteføljepleje er vi pt. neutrale i vores rentefølsomhed, der bibeholdes på et moderat niveau. Vi foretrækker pt. danske og europæiske obligationer fremfor amerikanske og Emerging Markets obligationer. Vi er pt. tæt på vores modelvægte i de enkelte afdelinger. En rebalancering ud af amerikanske aktier og ind i europæiske aktier i løbet af 2024 har været gunstig.
- Forventningerne til antallet af rentenedsættelser er nu på ca. 3 i både Eurozonen/Danmark og USA. Den europæiske økonomi kunne godt bruge en saltvandsindsprøjtning via lavere og mere ekspansive renter.
Fokuspunkter:
– Inflationsudviklingen herunder kerneinflationen, den økonomiske vækst og tillidsindikatorer.
– Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED og den japanske centralbank.
– Virksomhedernes regnskaber for 4. kvartal.
– Trumps politiske udmeldinger og straftold herunder Liberation Day d. 2/4.
– Geopolitiske risici og forsyningskæder.
Trumps toldtrusler gav værste børskvartal i tre år!
Trumps toldpolitik handler dels om at styrke produktionen internt i USA specielt indenfor fremstillingssektoren og dels om at svare tilbage på andre landes told på amerikanske varer. Han vil gerne rette op på USA’s gigantiske handelsunderskud.
Det fremstår totalt kaotisk, men måske har han en langsigtet plan. Han har i hvert fald på den korte bane skræmt aktiemarkedet og amerikanernes forbrugertillid. De ”hårde” data ser dog stadig forholdsvis gode i form af vækst (BNP), detailsalg og arbejdsmarked.
Dollaren er blevet omdrejningspunktet i Trumps forsøg på at ændre verdensordenen. Meget af bevægelserne i dollaren er styret af rentepolitik og vækstforskelle. Højere renter og vækst gør dollaren mere attraktiv og omvendt.
Centralbankerne har dollar som en vigtig del af deres valutareserve. Derfor har dollaren fået tilnavnet verdens ”reservevaluta”. Udenlandske investorer ejer ca. 1/3 af USA’s statsgæld, hvorved USA får lavere finansieringsomkostninger. Dollarens hovedrolle i det finansielle system er altafgørende for at holde finansieringsomkostningerne nede i lyset af udsigten til told og ufinansierede skattelettelser.
Trump mener, at den svagere dollar vil kunne øge amerikanernes konkurrenceevne. Men samtidig vil den sammen med told øge inflationen via dyrere importerede varer, hvorved de længere renter vil stige!
Der er mange indbyggede modsætninger i Trumps kontroversielle planer.
Vi bliver nok klogere tirsdag aften på ”Liberation Day”. En større afklaring kan give aktiemarkedet mere ro.
Derudover mangler vi stadig at høre om Trumps skattelettelser.
Europa er alene hjemme!
Den udbredte holdning er efterhånden, at vi ikke kan regne med hjælp fra USA. Der vil fremadrettet blive investeret massivt i at gøre Europa uafhængig af USA via bl.a. massive investeringer i forsvar og infrastruktur. Senest ophævede Tyskland sin gældsbremse, hvilket førte til den største stigning i de længere tyske renter på en dag siden genforeningen pga. det øgede finansieringsbehov. Her er det vigtigt at huske på, at de længere renter sagtens kan stige, som nu, samtidig med at de korte officielle centralbankrenter bliver sat ned. De 30-årige statsrenter i Tyskland er steget med næsten 0,5% i Q1 hvilket er meget.
Vi har for længst skiftet amerikanske aktier ud med danske!
Vi får en del spørgsmål ang. vores eksponering i amerikanske aktier.
Amerikanske aktier udgør pt. ca. 65% af det globale aktieindeks, og de har tjent os vel i mange år. Vi har før været i situationer, hvor alle løb efter europæiske aktier. De er som regel blevet skuffet.
Vi er danske investorer, og derfor har vi for lang tid siden skiftet nogle af de amerikanske aktier ud med danske aktier. Det giver mindre koncentrationsrisiko og dollareksponering og mere eksponering i danske kroner.
Vores konkurrenter, både de danske og dem i de enkelte Morningstar kategorier, har som udgangspunkt flere amerikanske aktier end os. Dem vil vi for alt i verden gerne fortsætte med at slå afkastmæssigt.
Derfor er vi ude i en balancegang. Da markedsvægtene pt. rykker sig en del, så overvejer vi at reducere amerikanske aktier en lille smule. Men det bliver pt. ikke meget, da vi ikke vil sætte vores komparative fordele i form af lavere omkostninger over styr ift. vores konkurrenter.
Performancemåling i Q1
Det er volatile tider og en kort periode på 3 mdr. Men umiddelbart ser det ud til, at vi har generet ca. 0,7% point bedre afkast i Q1 (-2,7% mod -3,4%) i forhold til de 4 større banker, som vi i nu 14 ½ år har sammenlignet Wealth Invest Optimal VerdensIndex Moderat med.
Værdiansættelse af aktier og obligationer
Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er blevet noget billigere i løbet af den seneste måned. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 22,3 mod 23,3 i sidste måned. Det er over det historiske niveau. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:
| P/E: | Aktuelt | Ændring |
|---|---|---|
| Globalt: | 22,3 | -1,0 |
| Nordamerika: | 26,9 | -1,3 |
| Europa | 17,6 | -0,1 |
| Pacific: | 18,6 | -0,7 |
| Emerging Markets | 14,5 | -1,4 |
| Danmark | 14,6 | -0,9 |
Europa klarer sig fortsat godt kursmæssigt specielt ift. amerikanske og danske aktier, hvilket har rykket på styrkeforholdet, så europæiske aktier ”kun” handler med en discount på 35% til amerikanske. Europæiske aktier er nu også blevet noget dyrere end Emerging Markets aktier efter, at de i en længere periode har handlet nogenlunde ens. De danske aktier er igen sakket bagud trukket ned af bl.a. Novo. De handler med en uhørt historisk discount på 35% til globale aktier efter, at de i lang tid handlede med en præmie på 20%.
Videre ser vi som altid på prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne P/E) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er blevet billigere i prissætning ift. obligationer, da forskellen (risikopræmien) er +0,27% mod +0,08% i sidste måned, hvilket dog stadig er i den lave ende historisk. Den lave risikopræmie på aktier ift. obligationer understreger, at obligationer stadig fremstår attraktive.
Man kan stadig godt argumentere for, at kreditkvaliteten af de amerikanske statsobligationer er blevet forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere rente på amerikanske statsobligationer, hvilket medfører en helt naturlig indsnævring af Yield Gap’et. Samtidig fylder tech-aktier mere i indeksene, da der her er større forventninger til den fremtidige indtjening. Yield Gap’et kigger på den aktuelle prisning og indtjening og ikke på de fremtidige indtjeningsforventninger. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%. Aktiernes performance er dog afhængig af, at virksomhedernes leverer indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler.
Sådan læses grafen:
Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.
Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.
Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.
Afkaststatistikker (i DKK)
Historisk udvikling i udvalgte Optimal Invest afdelinger (i DKK)
Det afkastmæssigt styrkeforhold de amerikanske og europæiske aktier er blevet vendt godt på hovedet i starten af 2025 pga. bl.a. Trumps toldtrusler, de amerikanske techaktiers reprisning, europæiske vækstpakker og den svagere dollar. De prismæssige forskelle mellem specielt europæiske og amerikanske aktier var nok blevet for store, hvorved europæiske aktier fremstod meget billige, mens amerikanske aktier fremstod meget dyre! Trumps mange udmeldinger om bl.a. straftold ser også ud til at påvirke de amerikanske forbrugere negativt, hvorved forbrugertilliden i USA er faldet. De amerikanske forbrugere er meget afgørende for den amerikanske økonomi og det amerikanske aktiemarked, og vi kan ikke afvise et stagflationsscenarie med aftagende vækst og højere inflation. Den tyske vækstpakke gav højere længere renter i Europa og faldende obligationskurser (dog delvist opvejet af rentebetalinger). Dollarobligationer og Emerging Markets obligationer blev negativt påvirket af den svagere dollar.
Vi laver løbende porteføljepleje og rebalancering i afdelingerne, så vi sikrer en konsistent aktivfordeling og risiko. I løbet af 2024 købte vi derfor en del europæiske aktier i stedet for amerikanske. Vi fastholder en moderat renterisiko, da vi ikke er sikre på, at inflationen kommer til at falde foreløbig pga. straftold. Samtidig skal megen statsgæld finansieres og refinansieres. Forsvarsbudgetterne specielt i Europa ser ud til at kunne øget budgetunderskuddene i de kommende år. Renterne er ikke høje. De er nok bare kommet tilbage til mere normale niveauer.
Med venlig hilsen
