Skip to main content

Markedskommentar september: Covid-19 og stimuli er stadig vigtigst!

2. oktober 2020
  • Måneden gav afkast på -0,8% til -0,3% i afdelingerne, hvorved år til dato afkastet nu er -2,5% til -1,5% (se mere s. 6). Dermed er store dele af coronakrisens tab indhentet.
  •  ”CABA Optimal Plus” (vores gearede afdeling med 100% aktier og 250% obligationer) skifter navn til ”Optimal +”(hjemmesiden www.afkastplus.dk vil snarest være i luften) . Afdelingen vil fremadrettet være et samarbejde med Nikolaj Holdt Mikkelsen (tidl. Morningstar). Afkastet har i 2020 indtil videre været +1%, hvilket er markant over benchmark og konkurrerende formuepleje produkter.
  • Aktier er blevet lidt dyrere ift. obligationer, men resultaterne skal stadig tages med forbehold
  • Massive hjælpepakker, rentenedsættelser og likviditets- og lånefaciliteter hjælper stadig økonomien og giver generelt bedre nøgletal.
  • Der er stadig gang i rigtigt mange vaccine- og behandlingsforsøg. Der bliver meldt om flere positive resultater. De fleste eksperter forventer en vaccine inden udgangen af 2020 eller i starten af 2021.
  • Genåbningen af samfundet har givet flere smittede. Umiddelbart giver det flere restriktioner og nedlukninger samt flere rejserestriktioner, der kan påvirke økonomien negativt.
  • Vi har 6 afdelinger på www.fundmarket.dk og flere kunder er begyndt at brugt platformen som vokser hastigt. Den kan dog pt. ikke bruges til pension, men vi har her afdelinger med danske aktier og obligationer, globale aktier og obligationer og alternativer samt en blandet afdeling, og vi arbejder på at gøre omkostningsstrukturen endnu mere attraktiv.
  • Vi har indgået samarbejde med investeringsapp’en Atlaz, som du kan komme gratis på (se mere s. 8).
  • Fokuspunkter: Udviklingen i coronavirussen, økonomien og virksomhedernes indtjening, stimulipakker og det amerikanske præsidentvalg.

September blev en forholdsvis stille måned med begrænset udsving i de enkelte aktivklasser. Investorerne skulle fordøje en fornyet stigning i smittetallene og en politisk kamp i USA om at lande en ny stimulipakke inden præsidentvalget. Den relativt hurtige genopretning af økonomien, som vi har set over de seneste
måneder, skyldes ikke mindst den markante lempelse af penge- og finanspolitikken, som resolut er blevet gennemført overalt på kloden for at imødegå de værste
konsekvenser af pandemien. Og der er mere i vente.

Efter den amerikanske centralbank, FED, for nylig ændrede sin inflationsmålsætning, så inflationen nu i gennemsnit skal være på 2 pct., står det klart, at renterne vil være rekordlave og seddelpressen køre for fuldt blus i USA endnu længere end hidtil ventet. Men det betyder også, at ECB bliver presset til at holde døren på klem for yderligere lempelser for at undgå, at euroen bliver for stærk i forhold til dollaren. Det ville nemlig udhule eurolandenes konkurrenceevne og dermed bremse genrejsningen af økonomien og presse den i forvejen alt for lave inflation yderligere ned. Alverdens finansministre har også tænkt sig at lade statskasserne stå på vid gab i en rum tid fremover.

På de finansielle markeder er der en voksende erkendelse af, at det var et V-formet comeback for markederne, men at det ikke betyder, at der vil være en V-formet genrejsning af økonomien. Enhver forsinkelse af finansiel stimulus vil lægge til den erkendelse, hvorved markederne håber på en ny hjælpepakke fra USA inden præsidentvalget i starten af november.

Frygten for en ny bølge af nedlukninger og corona-restriktioner præger i øjeblikket de finansielle markeder og vil gøre det de næste måneder, hvor verden skal stå sin prøve i, hvordan coronasmitten skal håndteres denne gang. Smitten er blusset op i flere europæiske lande. Det har ført til nye restriktioner både herhjemme, men også i andre lande.

Tidligere var frygten, at smitten ville presse sundhedssystemerne for hårdt, og det var begrundelsen for nedlukningen. Men denne gang breder smitten sig anderledes og primært blandt unge, der ikke rammes så hårdt, og dermed er dødeligheden også faldet. Så længe de politiske restriktioner er proportionale med truslen mod sundhedssystemet fra covid-19, udgør den stigende smitte, som vi p.t. oplever, ikke noget problem. Men markederne frygter, at politikerne overreagerer og sender en i forvejen presset verdensøkonomi i knæ igen.

Der kan godt gå lidt populisme i politikernes ageren, hvor de politiske ledere godt kan se, at det er godt for stemmetallene, at man reagerer på en bestemt måde. Nemlig at man optræder ansvarligt. Men det skaber også en bekymring for, at det fører til en overreaktion blandt politikerne. For selvom økonomierne ikke helt lukker ned igen, så bremser restriktionerne vejen til normalisering, og det er det, markederne reagerer på.

Aktiemarkederne er gennem coronakrisen steget på forventning om, at økonomien ville normalisere sig i løbet af 2021. Men jo flere restriktioner, jo længere ud i fremtiden vil normaliseringen rykke sig. Derfor frygter markederne mere konsekvenserne og i virkeligheden ikke så meget smittetallene.

Ultimativt bliver det dog først, når der foreligger en godkendt og effektiv vaccine, at verden kan ånde lettet op og hverdagen vende tilbage til tiden før coronaen. Det må forventes at ske inden for de kommende 6-12 måneder, men alligevel kan det ikke udelukkes, at pandemien vil føre til varige adfærdsændringer blandt husholdninger og virksomheder. Det har allerede påvirket styrkeforholdet mellem de enkelte aktiesektorer.

En vigtig lære af coronakrisen er, at politisk handlekraft, et velfungerende sundhedsvæsen, en udbygget digital infrastruktur samt ikke mindst orden i de offentlige finanser er afgørende forudsætninger for, at et samfund kan klare sig nogenlunde gennem en periode, hvor det er nødvendigt at indføre radikale smittebegrænsende foranstaltninger. I den sammenhæng har den nordiske model hidtil vist stor styrke.

I det nuværende pengepolitiske klima vil aktier fortsat fremstå attraktive, da der er en mangel på alternativer inden for obligationer herunder især hvad angår lange stats- og realkreditobligationer. Det forventede afkast på disse obligationstyper er ikke nok til at opretholde købekraften, og er dermed lavere end inflationen.

Værdiansættelse af aktier og obligationer

Globale aktier er blevet dyrere ift. indtjeningen i takt med de dårligere kvartalsregnskaber fra mange selskaber som følge af conora- nedlukninger og -krisen. Dermed vil P/E alt andet lige forekomme ”kunstigt” høje. Tallene skal derfor stadig tages med en del forbehold, da vi mangler at se indvirkningen på virksomhedernes indtjening fra coronakrisen på lidt længere sigt. Vi skal måske helt hen til 3. kvartal 2021, før at data igen bliver mere retvisende. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) bliver p.t. handlet i 24,03 mod 23,65 i slutningen af august, hvilket er over niveauet ift. den historiske prissætning. Tabellen giver et overblik over, hvad 1 kr. indtjening koster p.t

Det er fortsat specielt Danmark, der har investorernes gunst, mens Europa relativt klarer sig mindre godt. De europæiske aktier er også mere ”Value” aktier end ”Growth” aktier, og de er en del af den ”gamle” økonomi og ikke den ”nye” digitale og teknologiske økonomi som i USA. Vi vil pt. ikke kloge os for meget på udviklingen i P/E tallene, da de er ramt af forventeligt midlertidige effekter. Fremadrettet må vi fortsat forvente, at investorerne vil betale mere end det historiske gennemsnit for en indtjeningskrone, da renterne nu er lave alle steder også i USA. En indtjeningskrone i Danmark koster pt. 20 % mere end globale aktier, hvilket er en stigning op 4 % fra sidste måned.

Ser vi på vores sædvanlige prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap, der måler forskellen på ”afkast” på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne E/P) minus den 10-årige amerikanske statsrente, er de globale aktier blevet lidt dyrere relativt til obligationer, da forskellen er 3,47 % mod 3,53 % i sidste måned. Som under prisfastsættelsen mangler vi stadig aktuelle inputs fra virksomhedernes indtjening over den kommende tid, før vi kan danne os et klart billede. Mange virksomheders indtjening vil nok svinge i løbet af 2020 og starten af 2021 afhængig af genåbningen og
normaliseringen af samfundet. Men da den røde rentegraf for den 10-årige rente i USA stadig er styrtdykket (renterne er faldet voldsomt), så er det mere eller mindre sikkert, at man som investor skal have en vis andel af aktier og/eller mere risikofyldte obligationer fremadrettet for at få et fornuftigt afkast.

Risikopræmien ved at købe aktier i forhold til obligationer vil alt andet lige stadig være fornuftig.

Sådan læses grafen:
Blå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6 % er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.
Rød linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.
Grøn linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1 % er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.

Afkaststatistik (i DKK)

Danske aktier har igen vist deres værdi som den bedste aktivklasse i september. Det bliver spændende at se om denne merperformance kan fortsætte. Pt. har danske aktier givet et merafkast på ”astronomiske” 33 % i 2020 i forhold til europæiske aktier. Ellers har der generelt været stille i de enkelte aktivklasser med et mindre rentefald og en dollarstyrkelse til følge.

Som det fremgår af skemaet, er der i 2020 stadig meget store forskelle på afkastet i de enkelte aktivklasser og over 30 % forskel på performance i den bedste aktieklasse (danske aktier) og den dårligste aktivklasse (europæiske ejendomme). Den store forskel gør, at det samlede afkast vil være stærkt afhængigt af aktivfordelingen. En høj andel i danske aktier og en lille andel i risikofyldte obligationer som High Yield og Emerging Market obligationer har indtil videre givet en fordel i 2020. Vi arbejde som altid med stor risikospredning, så der ikke er nogle aktivklasser, der bliver for dominerende.

Med 10-årige renter i Tyskland og USA på hhv. -0,5 % og +0,7% er der ikke meget at hente på sikre obligationer. Derudover skal staterne udstede rigtigt meget gæld for at finansiere hjælpepakkerne over den kommende tid. Indtil videre køber centralbankerne alle disse obligationer og fører en slags rentekurve kontrol, men på længere sigt fremstår lange statsobligationer ikke som en speciel attraktiv investering. Derfor holder vi fast i en lavere rentefølsomhed, så vi er mere robuste ved en evt. rentestigning i de lange renter.

Vi føler, at vi har en god balance og fornuftige vægte i afdelingerne mellem muligheder og risici samt spændende aktivklasser og mere ”kedelige” forsikringer som danske realkreditobligationer.

Investeringsapp’en Atlaz

Generelt om Atlaz:
Atlaz er en ny investeringsapp, hvor du kan få overblik over alle dine investeringer, fraalle dine banker.

Atlaz giver et nemt overblik, samtidig med en vurdering af dine investeringer. Herudover kan du få gratis analyser i appen, f.eks. en gratis omkostningsanalyse.
Med Atlaz får du :

  • Et komplet overblik over dine investeringer
  • En omkostningsanalyse af din portefølje
  • Mulighed for at teste din porteføljes bæredygtighed
  • Sammenlign din porteføljes performance med andre investorer

Med venlig hilsen Karsten Hannibal, Partner i Optimal Invest