Skip to main content

Vær omkostningsbevidst når du vælger investeringsprodukter

3 gode råd til dig, der ønsker at investere omkostningsbevidst

Det er ikke gratis at investere, men prisen for varierer meget, alt efter hvilken leverandør, type løsning eller investeringsprodukter, du vælger. Det er ikke altid nemt at gennemskue, hvor høj prisen eller omkostningen faktisk er. Men det er muligt, og der kan være mange penge at spare, især hvis din investering er langsigtet.

På denne side har vi samlet vores 3 bedste råd til dig, der skal i gang med at investere eller måske allerede er i gang og ønsker at sikre dig, at du ikke betaler for meget: 

  1. Undersøg markedet, inden du investerer
  2. Husk at dyrt i langt de fleste tilfælde ikke er godt
  3. Beregn din investerings afkast ved forskellige omkostningsniveauer

1. Undersøg markedet, inden du vælger investeringsprodukter

Som privatperson har du i dag mange muligheder for at investere dine penge. Det er en positiv udvikling i forhold til for 10-20 år siden, hvor banker og pensionsselskaber nærmest havde monopol på at rådgive dig og forvalte din investering. Nybruddet består i, at der nu findes mange flere investeringsprodukter, som du kan købe på mange platforme, herunder også bankens. Det større udbud af investeringsprodukter har øget konkurrencen, hvilket igen betyder store forskelle på omkostningsniveauerne. Den positive effekt for dig som privat investor er, at du faktisk har mulighed for selv at vælge, hvor høje eller lave omkostninger, din investering skal have.  

Forbrugerrådet Tænk undersøger ofte markedet for privatpersoners investeringer, og der er er god hjælp at hente. Vi kan anbefale denne artikel fra september 2022 med overskriften “Investering: Sådan æder bankens rådgivning din opsparing”. Et lille udpluk: 

 


2. Husk at dyrt i langt de fleste tilfælde ikke er godt

“Jo højere pris, jo bedre kvalitet” er en udbredt opfattelse. Sådan er det også, nogle gange.  

Men sådan er det efter Optimal Invests mening ikke, når vi taler investeringer. Her skal du passe på med at sætte lighedstegn mellem høj pris og god kvalitet. 

Logikken er den enkle, at kvaliteten af investeringsprodukter måles på det afkast, du til syvende og sidst står tilbage med. Jo højere pris forstået som omkostninger, jo lavere afkast til dig. Med andre ord: Du kan ikke købe dig til højere afkast, men du kan spare dig til en 100% sikker mergevinst!

Vi kan derfor kun anbefale, at du får lavet den beregning, som vi viser nedenfor.  

Hvis du har brug for hjælp til en investeringsbeslutning, kan du også hyre en uvildig investeringsrådgiver. Det kan tit godt betale sig, men selvfølgelig skal du også her være omkostningsbevidst. 


3. Beregn dit investeringsafkast ved forskellige omkostningsniveauer

Hvis du investerer 1 mio. kr. med en tidshorisont på 20 år, så får du ekstra 600.000 kr. i hånden, hvis du reducerer omkostningerne med 1,25%. Det handler alene om omkostning, risikoprofilen er den samme. Nedenfor kan du også se beregningerne med 10, 20 og 30 års tidshorisont. Graferne siger det bedre end ord: det er muligt at øge indtjeningen ved en minimal indsats.  

Vi anbefaler, at du laver tilsvarende beregninger, hvis du har valget mellem flere ens investeringsprodukter med forskellige omkostningsprocenter.  

Du er velkommen til at kontakte os for mere info, f.eks. om hvordan vi har lavet beregningerne. 

Eksempler på omkostningsbesparelse


  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter
  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter
  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter
  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter
  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter
  • Omkostningsbesparelse med forskellige investeringsprodukter

Note: disse beregninger er baseret på en portefølje med middel risiko, et årligt afkast på 5,5%, et start beløb på 1.000.000 kr. og en omkostningsbesparelse på 1,25%.

Vi gør, som vi hedder

På den lange bane kan høje omkostninger i form af løbende investerings-, handelsomkostninger eller depotplejegebyrer spise af din investering. Jo større din investering, des større dit tab.  

Det synes vi ikke er i orden. 

Derfor er vi i Optimal Invest måske dem, der gør sig mest umage for, at din formue ikke bliver unødigt belastet af omkostninger. 
 Vælg en investeringsforening, hvor du undgår uordentlige omkostninger!