- Oktober måned gav afkast på ml. -0,3% til -0,1% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
- Oktober måned gav afkast på ml. -4,5% til +0,7% i vores Fundmarket afdelinger.
- Oktober måned gav et afkast på +0,1% i vores afdeling Afkast+.
- Aktier er stort set uforandrede i prissætning ift. indtjening og dyrere ift. obligationer pga. en større rentestigning. Risikopræmien er historisk lav. Obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer.
- Amerikanske aktier, højrenteobligationer og dollaren trak op, mens næsten alle andre aktivklasser trak ned herunder danske aktier og europæiske ejendomme. Danske realkreditobligationer var uforandrede i oktober.
- Som led i vores løbende porteføljepleje er vi pt. neutrale til let øgende i vores rentefølsomhed pga. renteniveauet og -kurven. Den stærkere dollarkurs gør, at vi foretrækker danske og europæiske obligationer samt Emerging Markets obligationer i lokal valuta.
- Både FED og ECB sænker de officielle renter, men tempoet og antallet forventes at være aftagende ift. tidligere antagelser pga. stærkere nøgletal og genstridig kerneinflation.
Fokuspunkter:
– Inflationsudviklingen herunder kerneinflationen.
– Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED og den japanske centralbank.
– Kvartalsregnskaber fra virksomhederne.
– Det amerikanske præsidentvalg.
– Geopolitiske risici og forsyningskæder.
USA’s næste præsident!
Efter en mere eller mindre flad afkastmåned i oktober, så ser vi nu frem mod det amerikanske præsidentvalg. Uanset hvem der vinder, vil aktierne formentlig stige efter valget, da usikkerheden bliver fjernet. Bare der ikke er en, der vinder ”for meget”, og også får kontrol med begge kamre i Kongressen.
Fokus for Harris vil være på omfordeling af indkomst, monopolregulering og skattestigninger for de rigeste, selvom det langt fra er sikkert skatteforslaget bliver godkendt af Kongressen. Fokus er derudover på globale alliancer.
Modsat vil Trump levere skattelettelser og har en ide om, at det skal finansieres af toldsatser. Det vil sandsynligvis medføre højere inflation. Fokus på aftaler til gavn for USA, også selvom det er på bekostning af allierede.
Harris er nok bedst for europæiske, kinesiske og grønne aktier, mens Trump nok er bedst for amerikanske aktier.
Historikken viser, at den umiddelbare reaktion er mere positiv, når republikanerne vinder, men på længere sigt vil aktierne stige mere efter en sejr til demokraterne.
Hvad med inflationen herfra?
Generelt går det godt for den amerikanske økonomi, hvor det ser fornuftigt på vigtige nøgletal som jobvækst, forbrugertillid, erhvervstillid, købekraft og finansmarked.
Inflationen i USA kan dog vende tilbage med fornyet styrke, uanset hvem der vinder præsidentvalget i USA på tirsdag.
Den oplagte årsag er, at både Donald Trump og Kamala Harris har planer om øget underskudsfinansiering af statsbudgettet. Begge vil låne flere penge i markedet til at opfylde deres valgløfter – hvad enten det er lavere skatter som Donald Trump eller tilskud til børnefamilier og førstegangskøbere på ejendomsmarkedet som Kamala Harris. Altså løfter om statsfinansieret vækst, der nok vil blive omsat i højere inflationsrater.
Samlet må vi nok konstatere, at inflationen alt andet lige vil stabilisere sig på et højere niveau, end vi så før corona. Den naturlige korte rente r*, dvs. renten der hverken stimulere eller hæmmer den økonomiske vækst, vil ligge på ca. 3,50% i USA og ca. 2% i Eurozonen. Sammenholdt med en stigende statslig gældsætning vil det betyde stejlere rentekurver og højere lange renter fremover. Det vil gøre obligationer til et mere vedvarende attraktivt alternativ til aktier.
Værdiansættelse af aktier og obligationer
Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er stort set uforandret i løbet af den seneste måned. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 23,1 mod 23,2 i sidste måned. Det er over det historiske niveau. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:
| P/E: | Aktuelt | Ændring |
|---|---|---|
| Globalt: | 23,1 | -0,1 |
| Nordamerika: | 29,9 | +0,0 |
| Europa | 15,8 | -0,2 |
| Pacific: | 18,1 | -0,3 |
| Emerging Markets | 16,5 | -0,2 |
| Danmark | 18,4 | -1,1 |
Generelt er globale aktier stort set uforandrede i prissætning i oktober måned, hvor justeringerne i prissætning har været af mindre karakter. Den hårde periode for danske aktier har dog gjort dem en del billigere. Danske aktier fortsætter nedturen fra sidste måned og handler nu med en rabat på 20% ift. globale aktier, hvilket er historisk billigt. Prissætningen afspejler også sammensætning af aktieindeksene. Vi har stort set ikke techaktier i Danmark.
Videre ser vi som altid på prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne P/E) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er blevet dyrere i prissætning til obligationer, da forskellen (risikopræmien) er +0,04% mod +0,53% i sidste måned, hvilket er historisk lavt. Den lave risikopræmie på aktier ift. obligationer er blot med til at understrege, at obligationer fremstår attraktive i øjeblikket.
Man kan stadig godt argumentere for, at kreditkvaliteten af de amerikanske statsobligationer er blevet forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere rente på amerikanske statsobligationer, hvilket medfører en helt naturlig indsnævring af Yield Gap’et. Samtidig fylder tech-aktier mere i indeksene, da der her er større forventninger til den fremtidige indtjening. Yield Gap’et kigger på den aktuelle prisning og indtjening og ikke på de fremtidige indtjeningsforventninger. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%.
Sådan læses grafen:
Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.
Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.
Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.
Afkaststatistikker (i DKK)
Historisk akkumuleret udvikling i Optimal Invests afdelinger (i DKK)
Endnu engang var det de amerikanske aktier, der holdt sammen på det samlede afkast. Hvis vi ser tilbage på afkaststatistikkerne fra 2018 og frem, så fremgår det tydeligt, at det er de amerikanske aktier herunder techaktierne, der har været den store bidragsyder til det samlede afkast. Om det vil fortsætte, vides naturligvis ikke, men generelt klarer den amerikanske økonomi sig bedre end både den europæiske og kinesiske. De danske aktiers nedtur, i løbet af de seneste par måneder, har været bemærkelsesværdig. Store aktier som Novo, Genmab og Vestas har ikke været i kridthuset hos investorerne, hvorved danske aktier nu handles med en historisk discount på 20% til globale aktier. Historikken er også endnu et vidnesbyrd om, at risikospredning er vigtig, og at en for stor ”home bias” mod danske aktier kan koste afkast. Europæiske, danske og kinesiske aktier har også været negativt påvirket af udsigten til Trump som præsident med de deraf følgende forhøjede toldsatser.
De stigende lange renter gør, at vi øger renterisikoen lidt. Men holder den stadig på et moderat niveau.
Med venlig hilsen
