- 2024 gav et afkast på ml. +9,5% til +16% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
- 2024 gav et afkast på ml. -0,8% til +21,5% i vores Fundmarket afdelinger.
- 2024 gav et afkast på +27,4%% i vores afdeling Afkast+.
- Generelt er vi meget tilfredse med vores afkastresultater i 2024 både ift. danske konkurrenter og Morningstar kategorier. Specielt vil vi fremhæve Optimal Stabil, der med et afkast på 9,5% i 2024 leverede et meget højt risikojusteret afkast og 4,5% mere end sin Morningstar Kategori.
- I 2024 åbnede vi sammen med vores nye kollegaer Laurits Engstrøm og Jacob Truelsen ”Climate Transition Bonds” (DK0063179445). Med et merafkast på 1% point i Q4, så er afdelingen kommet godt fra start.
- Aktier er blevet billigere ift. indtjening og dyrere ift. obligationer pga. en større rentestigning i de længere renter. Risikopræmien er fortsat negativ. Den fortsatte aktiestigning er derfor alt andet lige afhængig af rentefald og/eller indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler. Obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer.
- Emerging Markets aktier trak op i december, mens alle andre aktivklasser var neutrale eller negative.
- Som led i vores løbende porteføljepleje øger vi pt. vores rentefølsomhed en anelse pga. renteniveauet for de 10-årige renter. Den stærkere dollarkurs gør, at vi foretrækker længere danske og europæiske obligationer. Vi rebalancerer lidt ud af amerikanske aktier og over i primært danske og europæiske aktier pga. de store afkastforskelle i slutningen af 2024.
- Både FED og ECB har sænket de officielle renter, men tempoet og antallet forventes at være aftagende i USA med 2 rentenedsættelser i 2024, mens der stadig er forventning om ca. 5 i Eurozonen og Danmark. Den europæiske økonomi kunne godt bruge en saltvandsindsprøjtning via lavere og mere ekspansive renter. Vi holder øje med koncentrationsrisiko i amerikanske techaktier og dollar, hvorved ligevægts ETF’ere er kommet med på vores liste over potentielle investeringsobjekter.
- Vores afkaststatistikker viser nu, at vi er 37% point foran bankerne på 14 ¼ år og 52% point foran Formuepleje på 6 år. Afkastfordelen var hhv. 2,5% og 10,5% i 2024
- Husk at der trækkes PAL skat på dit pensionsdepot medio januar.
Fokuspunkter i januar:
– Inflationsudviklingen herunder kerneinflationen, den økonomiske vækst og tillidsindikatorer.
– Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED og den japanske centralbank.
– Virksomhedernes regnskaber for 4. kvartal.
– Starten på Trumps anden præsidentperiode.
– Geopolitiske risici og forsyningskæder.
2024 blev et stærkt investeringsår!
En mere tøvende amerikansk centralbank ift. nuværende og fremtidige rentenedsættelser gav sammen med stigende 10-årige renter og lidt profittagning generelt lidt minusser i årets sidste måned. Novos skuffende forsøgsresultater for deres nye vægttabsmiddel Cagrisema blev det sidste ”søm i ligkisten” for danske aktier, der sluttede i minus for året.
Tre temaer og tre trækmotorer kan i grove træk forklare, hvorfor de globale aktiemarkeder har udviklet sig, som de har i 2024. Overvægt, våben og kunstig intelligens (AI) er de temaer, som investorerne har placeret deres penge i, mens selskabernes indtjening, renter og likviditetsflow, har været de bagvedliggende kræfter.
Amerikanske aktier dominerede igen i 2024 markederne. I 4 ud af de seneste 7 år har amerikanske aktier været den aktivklasse, der har givet det bedste afkast. Magnificent Seven (MAG7), der består af de amerikanske giganter Nvidia, Apple, Microsoft, Tesla, Amazon, Alphabet og Meta, har i 2024 formået at tage fusen på de fleste investorer og analytikere. De har stået stærkt i 2024, hvor kunstig intelligens har fyldt meget som investeringstema. De syv aktiekonger udgør samlet set lidt over 30 pct. af hele det amerikanske aktieindeks.
De positive takter i 2024 kan også delvist tilskrives recessionens udeblivelse i USA, samtidig med at selskaberne har leveret fornuftige regnskaber, hvor analytikernes forventninger overordnet set er blevet indfriet. På samme tid fik aktiernes udvikling yderligere brændsel ved Trumps udnævnelse som præsident, da det antages, at hans politik på sigt vil fremme de amerikanske aktier.
Kunstig Intelligens
Alle syv selskaber vil gerne være med på den her bølge, og de har investeret massivt i den kunstige intelligens. Der er stor eufori omkring emnet, og det har skabt en eller anden fornyet tro på fremtiden og på aktiemarkedet. Investorerne tror på, at kunstig intelligens er den rigtige vej frem, og har støttet selskaberne. Men nu vil mange gerne se produktivitetsgevinsterne af de her massive investeringer. For at MAG7 har kunnet drage nytte af AI-hypen, har det været fundamentalt, at de har leveret på indtjeningsvæksten.
Hvordan ser 2025 ud?
Investorer har generelt været for optimistiske i deres tro på hurtige rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank. Rentenedsættelserne er begyndt at komme, men de er ikke kommet lige så hurtigt, som investorerne først havde forventet og håbet på, og markedet har løbende måttet skrue ned for sine forventninger til antallet af rentenedsættelser, da kerneinflationen er for høj. Konklusionen ser ud til at være, at udsigten til højere renter i længere tid bliver et af de vigtigste temaer på finansmarkederne i 2025. Den negative risikopræmie på aktier stiller store krav til aktiemarkedet og indtjeningsfremgangen blandt virksomhederne. Så det er værd at holde øje med den 10-årige rente i USA. Den bliver også holdt oppe af store budgetunderskud og centralbankens kvantitative stramninger, hvor de løbende søger at nedbringe deres store balance og obligationsbeholdning.
Den amerikanske dollar er også værd at holde øje med. Den er blevet en del stærkere og nærmer sig pariteten med euroen. Investorerne får en højere rente i USA end i Eurozonen og Japan. Samtidig står USA stærkt økonomisk, mens Europa er udfordret. Så euroen er udfordret og vi har brug for nogle positive vinde fra Europa.
Vi bliver klogere på Trumps reelle politik og program, når han tiltræder d. 20/1.
Vores friske bud på en udvikling i 2025 ser sådan ud (med de sædvanlige forbehold):
- Efter 3 vilde år får vi mere normale afkast på aktiemarkederne på ca. 7,5%.
- Danske aktier gør comeback og klarer sig mindst lige så godt som globale aktier.
- Europæiske aktier overrasker positivt sammen med ”grønne” aktier.
- Obligationer vil igen give et betydeligt bidrag til afkastene og balancerede afdelinger vil give et bedre risikojusterede afkast end rene aktier.
- Inflationen i Eurozonen og USA stabiliseres på hhv. ca. 2% og ca. 2,5% og de officielle renter hedder hhv. ca. 1,75% og ca. 3,75%-4,0% ved udgangen af 2025.
- Lønninger og fødevarer trækker inflationen op og oliepriserne bliver afgørende for de mere stabile inflationsforventninger.
- Megatrends som AI, fedme og forsvarsaktier fylder igen meget i mediebilledet og bliver genstand for voksende prisfastsættelses debat!
- Vi får en mere normal og stejlere rentekurve med lavere korte renter og stabile længere renter, der bl.a. holdes oppe af øget gældsætning i USA og Eurozonen samt centralbankernes reduktion af deres balancer (kvantitative stramninger).
Merafkast på 37% point ift. bankerne på 14 ¼ år
Merafkast på 52% point ift. Formuepleje på 6 år
Merafkastet stak helt af i 4. kvartal i Afkast+ ift. de dyrere løsninger fra Formuepleje. Merafkastet i 2024 blev hele 10,5%. Afkast+ vil i 2025 alt andet lige nyde ekstra godt af de kommende rentenedsættelser fra centralbankerne, da de vil reducere finansieringsrenten på gearingsdelen af de ca. 250% obligationer i afdelingen. Forskellen mellem de længere placeringsrenter og de kortere finansieringsrenter vil øges. Derfor forventer vi i 2025 +3% point i Afkast+ ift. globale aktier. I 2024 var afdelingen den 7. bedste blandt alle fonde på Nordnet kun overgået af fonde med techaktier og rene amerikanske aktier.
Værdiansættelse af aktier og obligationer
Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E blevet lidt billigere i løbet af den seneste måned pga. aktiekursfald. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 24,6 mod 24,9 i sidste måned. Det er over det historiske niveau. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:
| P/E: | Aktuelt | Ændring |
|---|---|---|
| Globalt: | 24,6 | -0,3 |
| Nordamerika: | 31,2 | -0,8 |
| Europa | 15,5 | -0,2 |
| Pacific: | 18,9 | +0,2 |
| Emerging Markets | 16,5 | +0,1 |
| Danmark | 18,0 | -0,8 |
Der er stadig tårnhøje forventninger til de amerikanske aktier. Europæiske aktier handler til under det halve i prissætning, så måske kan de overraske i 2025. Det er også yderst sjældent, at de handler under Emerging Markets aktier. Som en kollega i branchen lidt spøjst sagde, så er de dyre danske kvalitetsaktier blevet til billige danske kvalitetsaktier. De handler med en uhørt historisk discount på 27% til globale aktier, men det danske indeks emmer heller ikke ligefremt af AI og kunstig intelligens.
Videre ser vi som altid på prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne P/E) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er blevet dyrere i prissætning ift. obligationer, da forskellen (risikopræmien) er -0,48% mod -0,16% i sidste måned, hvilket er historisk meget lavt. Den negative risikopræmie på aktier ift. obligationer er blot med til at understrege, at obligationer fremstår attraktive i øjeblikket.
Man kan stadig godt argumentere for, at kreditkvaliteten af de amerikanske statsobligationer er blevet forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere rente på amerikanske statsobligationer, hvilket medfører en helt naturlig indsnævring af Yield Gap’et. Samtidig fylder tech-aktier mere i indeksene, da der her er større forventninger til den fremtidige indtjening. Yield Gap’et kigger på den aktuelle prisning og indtjening og ikke på de fremtidige indtjeningsforventninger. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%. Aktiernes fortsatte fremgang er dog alt andet lige afhængige af rentefald og/eller indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler.
Sådan læses grafen:
Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.
Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.
Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.
Afkaststatistikker (i DKK)
Historisk akkumuleret udvikling i Optimal Invests afdelinger (i DKK)
Igen i 2024 blev amerikanske aktier den store afkastmæssige trækhest. Europa og specielt Danmark og Ejendomme kunne slet ikke følge med. De obligationstyper, som vi har i afdelingerne, herunder Danske realkreditobligationer, High Yield og Emerging Markets obligationer, klarede sig godt gennem 2024, selvom den tyske 10-årige rente steg med 0,35% og den 10-årige amerikanske med 0,65%. Niveauet på de længere renter er nok kommet for at blive og tilbage på historisk mere normale niveauer.
Vi holder løbende øje med koncentrationsrisiko, som nok vil blive et af de store investeringsemner i 2025. Vi vil naturligvis ikke gå på kompromis med risikospredning. Amerikanske techaktier fylder meget, og det samme gør amerikanske aktier og dollar.
Over de seneste 2 år har markedsvægtede amerikanske aktie ETF’ere klaret sig ca. 30% point bedre end ligevægts ETF’ere (hvor man køber lige meget i hver aktie). Derfor er det fremover nærliggende for os i mindre omfang at kigge på disse ligevægts ETF’ere, som vi ikke har anvendt før, da de giver mindre koncentrationsrisiko og potentielt et bedre afkast, hvis tingene vender og MAG7 ikke bliver så dominerende fremadrettet.
Der vil, som tidligere beskrevet, være fuld fokus på inflationen i USA efter Trumps tiltrædelse d. 20/1, herunder også udviklingen i fødevarepriser, lønninger og olie- og benzinpriser. I den sammenhæng er den stærkere dollar med til at give os importeret inflation i Eurozonen og Danmark netop nu.
Godt nytår til alle!
Med venlig hilsen
