Markedskommentar januar 2026: Trumps ageren giver urolig start på året!

• Januar gav et afkast på ml. +0,9% til +1,5% i Wealth Invest Optimal afdelingerne.
• Januar gav et afkast på ml. +0,0% til +3,2% i vores Fundmarket afdelinger.
• Januar gav et afkast på +2,8% i vores afdeling Afkast+. Afdelingen fortsætter med at nyde rigtigt godt af en større forskel på de korte (finansiering) og lange renter (placering).
• Januar gav et afkast på +0,7% i vores afdeling Climate Transition Bonds.
• Der er i januar trukket PAL-skat, så husk at tjekke din pensionskonto.
• Alle vores prisreduktioner på emissionstillæg og indløsningsfradrag er nu gennemført – både i de børsnoterede afdelinger og i de kontoførende afdelinger på Fundmarket.dk.
• Aktier er blevet lidt billigere ift. indtjening og uforandrede ift. obligationer. Risikopræmien er stadig negativ og historisk lav.
• Europæiske, Pacific, Emerging Markets og danske aktier trak op sammen med alternativer og Emerging Markets obligationer.
• Amerikanske aktier og virksomhedsobligationer trak ned pga. en faldende dollar.
• Som led i vores løbende porteføljepleje er vi stadig neutrale i vores rentefølsomhed, der bibeholdes på et moderat niveau. Vi rebalancerer løbende, hvorved modelporteføljernes vægte igen er tæt på de oprindelige.
• Vi er igen i et nulrentemiljø på bankernes indlånskonti til både private og erhverv. Så kontanter, der ikke skal bruges her og nu, kan med fordel investeres med lav risiko i f.eks. ”Optimal Stabil”, ”Climate Transition Bonds” eller ”Fundmarket – Optimal Danske Obligationer” for at sikre og forbedre din købekraft ved et forventet årligt afkast på 3,75%-5% p.a.
• Forventningen er uforandrede officielle renter i Eurozonen/Danmark i det kommende år, mens forventningerne i USA er til to rentenedsættelser i løbet af 2026.

Historiske afkast

Alle afkast er efter omkostninger.

Fokuspunkter:

• Virksomhedernes indtjening og forventninger til fremtiden.
• Inflationsudviklingen, herunder kerneinflationen, den økonomiske vækst og tillidsindikatorer.
• Fortsat opmærksomhed på rentemeldinger fra de store centralbanker ECB, FED, den japanske centralbank og Bank of England.
• Trumps politiske udmeldinger, straftold og ny centralbankchef i USA.
• Geopolitiske risici og forsyningskæder.

Geopolitik og straftold!

Trump havde igen stor indflydelse på de finansielle markeder. Situationen i Venezuela, Grønland og Iran havde samtidig stor indflydelse på markedsudviklingen og -udsvingene. Den hårde forhandlingstaktik blev videreført, og den velkendte TACO tilbagetrækningsstrategi ligeså.

Tilliden til den amerikanske administration måtte igen stå sin prøve. Spekulationer om valget af en ny centralbankchef i USA og spørgsmålet om, hvorvidt centralbanken kan opretholde sin politiske uafhængighed, fyldte på markedet.

Markedet straffer generelt Trump administrationen med højere statsrenter og en svagere dollar, når udmeldingerne bliver for ekstreme – f.eks. mht. Grønland. Det får naturligvis en vis indflydelse på den velkendte tilbagetrækningsstrategi.

Tillidskrisen ift. den amerikanske administration har givet nogle helt vilde udsving i flere ædelmetaller herunder sølv og guld, hvilket er med til at give mere uro på aktiemarkederne, da det påvirker risikostemningen.

Ny centralbankchef i USA!

Kevin Warsh skal redde FED i en tid med dyb mistillid til den amerikanske økonomi. Markederne drog dog et lettelsens suk, da Trump i fredags efter måneders spekulationer satte navn på, hvem der skal afløse den nuværende chef Jerome Powell. Det udløste historiske fald i både sølv og guld, da behovet for en ”sikker havn” aftog.

Warsh bakker heldigvis op om FEDs uafhængighed af det politiske system. Warsh vil gerne have lavere renter, men samtidig er han bekymret for inflation og ønsker en lavere obligationsbeholdning hos centralbanken. Samlet understøtter han tilliden til dollaren.

Warsh skal nu håndtere konsekvenserne af Trumps økonomiske politik og de uløste problemer med høj statsgæld, budgetunderskud og store underskud på betalings- og handelsbalancen.

Produktivitetsforbedringer via AI!

Regnskaberne fra USA har generelt været gode især fra techsektoren.

Microsofts regnskab giver dog anledning til refleksion. Umiddelbart ser det ikke ud til, at de massive investeringer i kunstig intelligens giver tilstrækkelige produktivitetsforbedringer for Microsoft.

Kapløbet inden for kunstig intelligens er voldsomt, og det kræver store investeringer at stå tilbage som en af vinderne. Der kommer flere regnskaber fra bl.a. Alphabet og Amazon i løbet af ugen, som vil blive nærlæst af analytikerne med stor interesse.

Goldilock scenarie!?

En del iagttagere mener, at vi kan være på vej ind i et såkaldt ”Goldilock” scenarie, hvor væksten er moderat og inflationen begrænset. Det plejer at være et særdeles godt miljø for risikofyldte aktiver, da der er ro omkring pengepolitikken.

Som altid er der dog mange ubekendte på de finansielle markeder, hvorved risikospredning og lave omkostninger er et godt udgangspunkt for fornuftige afkast, robusthed og forbedret købekraft over tid.

Værdiansættelse af aktier og obligationer

Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er blevet svagt billigere i løbet af den seneste måned. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) for globale aktier bliver nu handlet til 25,4 mod 25,6 i sidste måned. Det er over det historiske niveau. Tabellen viser, hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:

Amerikanske aktier er blevet billigere i løbet af januar måned, mens alle andre regioner er blevet dyrere, hvilket svarer godt til kursudviklingen. Danske aktier har været mere robuste gennem de seneste måneder, hvilket også afspejler, som tidligere nævnt, at de var blevet meget billige ift. globale aktier. Discounten på danske aktier er nu ca. 35% ift. de ca. 40%, som den toppede i for et par måneder siden. Der er dog stadig meget langt til den præmie på ca. 25-30%, som danske aktier handlede i slutningen af 2022. Danske aktier må anses for at være et defensivt valg i mangel af techaktier.

Videre ser vi som altid på prissætningen af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap. Yield Gap måler forskellen i afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne P/E) minus den 10-årige amerikanske statsrente. De globale aktier er stort set uforandrede i prissætning ift. obligationer, da forskellen (risikopræmien) er -0,30% mod -0,27% i sidste måned, hvorved præmien stadig er negativ og historisk lav. Risikopræmien er dog højere end ved starten af 2025. Den lave risikopræmie på aktier ift. obligationer understreger, at obligationer stadig fremstår attraktive.

Man kan stadig godt argumentere for, at kreditkvaliteten af de amerikanske statsobligationer er forringet med den stigende statsgæld, hvorved investorerne forlanger en højere rente på amerikanske statsobligationer, hvilket medfører en helt naturlig indsnævring af Yield Gap’et. Samtidig fylder tech-aktier mere i indeksene, da der her er større forventninger til den fremtidige indtjening. Yield Gap’et kigger på den aktuelle prisning og indtjening og ikke på de fremtidige indtjeningsforventninger. Med andre ord kan vi være trådt ind i et nyt paradigme med en anden relativ prissætning end tidligere, hvor forskellen ”normalt” var ca. 2%. Aktiernes performance er dog afhængig af, at virksomhederne, herunder techsektoren, leverer indtjeningsforbedringer over de kommende kvartaler.

Kilde: Infront og MSCI.

Sådan læses grafen: 

Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.

Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.

Mørkeblå: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.

Afkaststatistikker (i DKK)

Historisk udvikling i udvalgte Optimal Invest afdelinger (i DKK)

Historisk udvikling i Optimal invests afdelinger siden start: Hvad er 100 kr. blevet til?

2026 lægger ud med endnu et comeback for alle andre aktieregioner mod amerikanske aktier. Spørgsmålet er, om udnævnelsen af den nye centralbankchef kan give lidt ro og øget tillid omkring amerikansk økonomi og aktier og dollaren eller om Trump fortsætter sin ”smadre-mentalitet”!? Væksten ser fortsat god og robust ud i amerikansk økonomi.

Vi har set et begrænset fald i markedsrenter i Danmark og Eurozonen. I sidste ende er ECB ikke interesseret i en for stærk euro, da det går ud over konkurrenceevnen. Derfor kan en isoleret rentenedsættelse i Eurozonen (og dermed også Danmark) ikke afvises, hvis euroen fortsætter med at styrkes ift. dollaren. Dermed vil man gøre det mindre attraktivt (lavere forrentning) at holde korte europæiske obligationer og dermed euro.

Vi laver løbende porteføljepleje og rebalancering i afdelingerne, så vi sikrer en konsistent aktivfordeling og risiko. Renterisikoen er fortsat moderat, da vi stadig ikke forventer et større fald i de lange renter pga. øget gældsætning i bl.a. USA, Tyskland og Frankrig samt Storbritannien og Japan. Den øgede gældsætning vil alt andet lige modvirke en lavere europæisk inflation.