Statusrapport medio marts 2026: Energi- og rentechok med dollaren som sikker havn!

- Wealth Invest Optimal afdelingerne faldt med ml. -2,2% til -1,8% i første halvdel af marts.
- Afdelingerne under Fundmarket faldt med ml. -3,3% til -0,3% i første halvdel af marts.
- Afkast+ faldt med -5,0% i første halvdel af marts.
- Climate Transition Bonds faldt med -1,7% i første halvdel af marts.
- Aktier er blevet billigere ift. indtjening men lidt dyrere ift. obligationer pga. markedsrentestigninger. Risikopræmien på aktier ift. obligationer er stadig historisk lav, hvorved obligationer fremstår attraktive, og det samme gør balancerede porteføljer med både aktier og obligationer.
- Amerikanske virksomhedsobligationer trak op. Amerikanske aktier var neutrale, mens Pacific, Emerging Markets, europæiske og danske aktier, alternativer, europæiske højrente- og virksomhedsobligationer, Emerging Markets obligationer og danske realkreditobligationer alle trak ned. Dollaren steg og agerede sikker havn.
- Vi rebalancerer porteføljerne, så vægtene i de enkelte aktivklasser bringes tættere på de respektive modelporteføljer. Renterisikoen fastholdes på et moderat men dog svagt højere niveau.
- Første halvdel af marts var præget af olie- og gasprisstigninger (ca. 40%) som følge af Irankrigen og øget geopolitisk risiko. Det resulterede i en større inflations- og vækstbekymring, hvilket trak både aktier og obligationer ned. Den toneangivende tyske 10- årige renter er nu på det højeste niveau siden 2011 og dermed højere end under inflationskrisen i 2022-23. Udviklingen rammer primært olieimporterende lande og regioner som Europa, Kina og Indien. IEA (det internationale energiagentur) har frigivet over 400 mio. tønder olie fra de strategiske lagre (svarende til 20%) for at afhjælpe den manglende oliedistribution fra lukningen af Hormuzstrædet. Mere kan være på vej. Olieprisen er altdominerende for udviklingen på de finansielle markeder.
- I USA forventes nu en rentenedsættelse á 0,25 procentpoint over det kommende år, mens der i Europa forventes en til to rentestigninger á 0,25 procentpoint som følge af en forventning om højere inflation. Forskellene skyldes alt andet lige, at den amerikanske centralbank har et mandat med fokus på både inflation, arbejdsmarked og vækst, mens den europæiske centralbanks mandat udelukkende fokuserer på inflation.
Afkaststatistik pr. 16/3-2026
Afkast opgjort efter omkostninger.





