Skip to main content

Ny afdeling – Investin Optimal Livscyklus 2040-50 (DK0060946192) børsnoteres 27.marts!​

21. marts 2018

Så blev det endelig tid til børsnotering af vores nye af Investin Optimal Livscyklus 2040-50. Afdelingen tager udgangspunkt i en aktivfordeling med 75 % aktier og 25 % obligationer, og den henvender sig primært til investorer med lang tidshorisont og/eller høj risiko profil.

Så blev det endelig tid til børsnotering af vores nye af Investin Optimal Livscyklus 2040- 50. Afdelingen tager udgangspunkt i en aktivfordeling med 75 % aktier og 25 % obligationer, og den henvender sig primært til investorer med lang tidshorisont og/eller høj risiko profil. Afdelingen forventes at svinge mere end vores andre afdelinger pga. den højere aktieandel, men samtidig forventes afkastet at være højere over tid. Aktieandelen vil blive nedtrappet med 3 % hvert andet år, hvorved risikoen automatisk vil blive reduceret over tid (rød graf i nedenstående figur).

Vores aldersbestemte livscyklusopsparing er en utrolig nem og billig måde at spare op på. Vores 2 afdelinger Investin Optimal Livscyklus 2030-40 (DK00518983) – pt. 55 % aktier og 45 % obligationer og Investin Optimal Livscyklus 2040-50 (DK0060946192) pt. 75 % aktier og 25 % obligationer er stadig nyskabende indenfor danske investeringsforeninger. Livscyklusopsparing med en løbetid på over 30 år er hidtil kun blevet udbudt af pensionsselskaberne. Faktisk er ca. 90 % af de opsparingsprodukter, som pensionsselskaberne sælger i dag, aldersbestemte livscyklusprodukter. Livscyklusopsparing er en fornuftig måde at indrette sin pensionsopsparing på. Her bliver risikoen nemlig automatisk tilpasset til der, hvor du er i livet aldersmæssigt, og du kan dermed med sindsro se frem mod din pensionering velvidende, at din pensionsopsparing løbende er afstemt i forhold til din alder. Du undgår også en masse gebyrer og omkostninger i forbindelse med omlægninger og handler.

Den nye afdeling er skræddersyet til dem under ca. 43 år og dem, der ønsker en lidt højere risiko og aktieandel i deres pensionsopsparing. Vores generelle anbefalinger til en aldersbestemt livscyklusopsparing, hvor din alder og risikoen løbende passer sammen fremgår af nedenstående oversigt.

Under 43 år43-53 år53 – 60 år60-65 år65 – 70 årOver 70 år
100%
Livscyklus
2040-50
100%
Livscyklus
2030-40
75% Livscyklus
2030-40 + 25%
Stabil
50%
Livscyklus
2030-40 +
50% Stabil
25%
Livscyklus
2030-40 +
75 % Stabil
100 % Stabil

Vores generelle anbefalinger til opsparing og investering er opdaterede med den nye afdeling.
Vores generelle anbefalinger under ”Investér selv” vil blive opdateret snarest.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 444 111 17 eller via info@optimalinvest.dk