Skip to main content

Markedskommentar maj: Er det slut med lave renter?

3. juni 2022


  • Måneden gav negative afkast på -1,3% til -2,8% i Investin Optimal afdelingerne.
  • Europæisk økonomi bevæger sig fremad på trods af høj inflation, stigende renter og krig i EU’s baghave.
  • Inflationen er fortsat stigende i Europa. Og de seneste tal viser en inflation på 8,1 % mod forventet 7,7 %.
  • Krigen giver fortsat højere priser på råvarer, metaller og fødevarer, og øger inflationen.
  • Vi holder webinar om Porteføljeopbygning med ETF’er i inflationstider den 8. juni kl. 17.00.
    Læs mere her: https://event.webinarjam.com/register/106/r4l6whnr

Fokuspunkter: Stigende råvarepriser, hvad gør særligt den Europæiske Centralbank, krigen i Ukraine samt inflations- og renteudviklingen.

Europæisk økonomi fortsætter i et positivt tempo på trods af høj inflation, stigende renter og fortsat tiltagende krigshandlinger fra russisk side. Således viser de seneste nøgletal fra EU, at erhvervstilliden i form af PMI fortsat er et stykke over 50 og dermed viser fremgang frem for tilbagegang (under 50). Udviklingen i PMI viser også, at erhvervstilliden er på vej ned i et lavere gear. Og det har bl.a. været med til at sætte en midlertidig stopper for den stadig stigende rente i den længere ende af rentekurven. Det er den del af rentekurven, som har betydning for rigtig mange boligejere (3 år og op til 30 år). Om udviklingen er med til at skabe en midlertidig stopper for yderligere rentestigninger, er svært at sige. Men på det seneste har vi været vidner til en genetablering af de kendte markedsmekanismer: stiger inflationen trækker det renterne op, som igen er med til at sætte en forventet dæmper for stigende økonomisk aktivitet/efterspørgsel. Det får således renten til at sætte sig igen, hvilket understøtter aktiemarkedet, der ellers har været negativt påvirket af det stigende renteniveau.
Særligt sidst i maj måned har vi set denne udvikling, hvor aktiemarkedet hen over Kristi Himmelfartsferien sendte det amerikanske aktiemarked op med næsten 7 %. Samtidig med at obligationsrenterne faldt en del.

Markederne er ved at finde et nyt balancepunkt. Hvor vi i februar, marts og april stort set kun så ubalancer med store samtidige kursfald på stort set alle markeder – med undtagelse af råvarer. Noget tyder på at markedet i et vist omfang er ved at rebalancere sig efter måske for store negative udsving. Aktier har i hvert fald haft det ganske udmærket sidst i maj, mens obligationsmarkederne har fundet en vis ro.

Det store spørgsmål er naturligvis om rentestigningerne har nået en top, eller om vi skal endnu højere op i rente. Ser man isoleret set på inflation rundt omkring i verdenen, så synes det helt forkert, at inflationen er over 7 %, og den 10-årige rente i EU ligger omkring 1 %, mens den i USA er lige under 3 %. Denne store forskel kan gøre, at man kan blive urolig. Dette bør man dog ikke være, hvilket markederne også har givet udtryk for på det seneste. Inflationsforventningerne, som beskriver udviklingen i inflationen fremover, er det vigtige her. Ikke at inflationen pt. i % er næsten ubegribelig høj.

Her er det nuværende boligmarked, efterspørgslen og det stærke arbejdsmarked, en vigtig faktor. Vil en kombination af det nuværende høje renteniveau, den høje inflation, en moderat lønvækst, et stort investeringsbehov og centralbankernes styring af den korte rente, være nok til at tæmme efterspørgslen, så vi ikke ser yderligere stigninger i inflationen?

Her er økonomerne uenige. Flere mener, at der vil være en overefterspørgsel (pga. for meget likviditet gennem de seneste par år), som vil tvinge renterne yderligere 1-2 procentpoint op. Mens andre mener, at fordi vi bliver ældre, er der et stort opsparingsbehov (pension), som skaber et nedadgående pres på renterne. Sandheden ligger nok midt imellem. For det første tyder noget på, at de lange renter kan stige mere end mange havde forstillet sig på ultrakort sigt (få måneder). Dog er der også grænser for denne stigningstakt. Altså et midlertidigt renteloft.

På aktiesiden har vi omvendt set, at kraftige fald ofte er efterfulgt af en kraftig modreaktion lige som under den første Corona måned. Det er derfor at langt de fleste, der arbejder professionelt med de finansielle markeder, herunder Forbrugerrådet mfl., anbefaler, at man holder ved sin investeringsstrategi og undgår paniksalg. Morningstar har for nyligt vist, at mister man blot 25 af de bedste dage i en periode på 30 år, så forsvinder ca. halvdelen af det årlige afkast. Der er altså også en risiko ved at gå ud af markedet.

Inflationstal ultimo maj viser at inflationen fortsat er udfordret i Europa, mens der i USA er kommet en større tiltro til Centralbankens (FED) evne til at bekæmpe inflationen. På trods inflationssituationen og rentemarkederne har det globale aktiemarkedet det i øjeblikke noget bedre end blot for en uge side. Dette understøttes af en forbedret Corona-situation i Kina.
Helt generelt skal man forvente at den noget brogede situation, som præger den globale økonomi, formentlig vil dæmpe afkastforventningerne i en længere periode. Helt i tråd med Rådet for Afkastforventninger (anerkendte økonomer/overvismænd), der eksempelvis forventer at globale aktier vil give et årligt afkast omkring 5,5 % over de næste 10 år. Her er det efter vores vurdering afgørende vigtigt for private investorer at have stor risikospredning og måske vigtigst af alt, så lave omkostninger som muligt.


Værdiansættelse af aktier og obligationer

Globale aktiers værdiansættelse i forhold til P/E er nogenlunde uforandret i maj måned. Som nævnt i sidste nyhedsbrev er P/E-satserne på nuværende tidspunkt mere troværdige og mindre påvirkede af ’Corona støj’. Pris i forhold til indtjening (P/E – prisen for 1 indtjeningskrone) bliver nu handlet til 16,8 mod 16,7 i slutningen af sidste måned, hvilket matcher niveauet for den historiske prissætning. Aktierne har ikke været billigere ift. indtjeningen siden marts/april 2020. Tabellen viser hvor meget 1 krones indtjening koster i DKK i skrivende stund:

P/E:AktueltÆndring
Globalt:16,8+0,1
Nordamerika:20,8+1,0
Europa14,3+0,5
Pacific:14,6-1,0
Emerging Markets11,6-0,6
Danmark17,1-1,4

Regionerne USA og Europa er nogenlunde uændret fra sidste måned. Mens Pacific er blevet lidt billigere i løbet af maj måned. Danske aktier handles fortsat billigere end amerikanske, og har nu en værdiansættelse meget tæt på globale aktier.
 
Ser vi på vores sædvanlige prissætning af aktier i forhold til obligationer, det såkaldte Yield Gap, som måler forskellen på afkast på aktier (indtjeningen ift. prisen på aktierne E/P) minus den 10-årige amerikanske statsrente, er de globale aktier blevet marginalt dyrere relativt til obligationer, da forskellen er 3,10% mod 3,06% i sidste måned. Hvorved aktier fortsat fremstår som et attraktivt alternativ historisk.

Note: Yield Gap’et (grøn linie) måler afkastforskellen mellem indtjening ift. pris på aktier (E/P) og den 10-årige amerikanske statsrente. Kilde: Infront og MSCI.

Sådan læses grafen:

Grå linje: Måler ”afkastet” på aktier. Når linjen er over 6%, er aktier billige isoleret set ift. de historiske niveauer og vice versa.

Grøn linje: Måler den 10-årige rente i USA. Renter og obligationskurser er negativt korreleret, dvs. jo lavere renter desto højere obligationskurser og vice versa.

Sort linje: Måler den forventede afkastforskel mellem aktier og obligationer. Når linjen er over 2,1%, er aktier billige ift. obligationer i et historiske perspektiv og vice versa.


Afkaststatistik (i DKK)



Historisk udvikling i vores afdelinger siden deres start (hvad er 100 kr. blevet til)

Det har i maj måned fortsat kostet at være bæredygtig. De ’sorte’ energiselskaber og selskaber indenfor minedrift og våben har været efterspurgte pga. krigen i Ukraine. Vi har dog en forventning om, at denne udvikling vil ændre sig i takt med, at EU og resten af verdenen sætter stadig mere gang i den grønne omstilling.
 
Vi har omlagt de fleste af vores obligationsbeholdninger i de forskellige investeringsforeninger i takt med at renterne er steget. Således har vi øget kontantbeholdningerne mærkbart. Der er dog grænser for, hvor mange kontanter man må ligge med, da lovgivningen omkring investeringsforeninger tilskriver, at man altid skal være investeret og ikke må omlægge hele eller store dele af beholdningerne til kontanter. Derfor har vi ligeledes omlagt en god andel af vores længere løbende obligationer til korte obligationer. Herved nedbringes renterisikoen. Vi mener på nuværende tidspunkt at have en fornuftig sammensætning af forskellige typer obligationer, der både kan levere et fornuftigt løbende afkast men også have en beskyttende effekt i disse usikre tider.


Med venlig hilsen